Til startsiden Udskriv side



Pakkepriser 2012

Pakkepriser 2012
Året 2012 bliver året, hvor der sker markante ændringer på TV siden i Stenstrup Antenneforening.
TV2 bliver en betalingskanal, men forbliver i pakke 1.
Vi overgår til at sende i MPEG-4, men vil stadig sende en hel del programmer analogt.
Desuden er programudgifterne steget markant. Det er det vi som antenneforening betaler for at må sende programmerne til vores medlemmer.
Der vil derfor komme en mellempakke, som vil dække de flestes behov, og til en pris, som ligner det, vi giver for den store pakke i 2011.
Mellempakken kommer dog først af tidsmæssige årsager til april.
Her er bestyrelsens foreløbige forslag til næste års TV programmer og priser. Der kan komme ændringer i både priser og programsammensætning.
Se pakker og priser her:

Offentliggjort onsdag den. 28.12.2011
 

Kan du stadig se TV 2, når den bliver betalingskanal?

- og forsvinder dit tv-signal helt 11. januar?

Dette er hvad der sker:

Hvis du ser tv via en stueantenne på et billedrørsfjernsyn eller en fladskærm uden MPEG4 modtager, sker der i januar 2012 to ting, der har betydning for dig og hvordan du ser tv:

1. TV 2 bliver en betalingskanal 1. januar 2012
januar 2012 bliver TV 2 en betalingskanal. Derfor skal du abonnere på kanalen, hvis du fortsat vil se TV 2. Samtidigt er det nødvendigt at købe ekstraudstyr, hvis du vil se TV 2 via din egen antenne og ikke har enten en fladskærm med MPEG4 og en kortlæser eller en MPEG4 boks med mulighed for at sætte kort i.

2. MPEG2-signalet slukkes – kan du så stadig se tv?
11. januar 2012 ændres de luftbårne tv-signal fra MPEG2 til MPEG4. Det betyder, at hvis du vil se fjernsyn via din stueantenne, skal dit fjernsyn og/eller en tilsluttet boks have en MPEG4 modtager.

Her er løsningen: Bliv medlem af Stenstrup Antenneforening
Vælg en fremtidssikret løsning og slip for at købe nyt udstyr. Bliv medlem af Stenstrup Antenneforening. Vi sender stadig tv-signaler, der kan ses lige meget hvilket fjernsyn du har. Når du er tilsluttet Antenneforeningen, skal du ikke gøre mere, men er sikret mod ændringer i tv-signalet i mange år fremover.

Når du får tv-signal fra Stenstrup Antenneforening betaler du kun for dine tv-kanaler én gang. Der skal ikke betales for hvert fjernsyn du tilslutter og der skal ikke sluttes en boks til fjernsynet. Du kan se tv på alle dine fjernsyn uden ekstraudstyr som boks eller kort, lige meget om du har et billedrørsfjernsyn eller en fladskærm.

 

Kabel-kunder sparer udgifter til nyt tv

Folk med kabel-tv slipper for at købe nyt tv-apparat for at kunne se TV-Avisen og Nyhederne efter nytår. De tre statslige tv-kanaler, DR1, DR2 og TV 2, skifter fra årsskiftet til et nyt sendesignal, men det får ingen betydning for de husstande, der er medlem af Stenstrup Antenneforening.Der sker ingen ændringer i vores signal, så vores medlemmer kan tage det ganske roligt. De behøver ikke fare ud for at købe nyt tv eller digital boks, for det signal, vi får fra Stofa, sker der ingen ændringer med,

Ifølge tv-branchen er op mod en kvart million husstande tvunget til at købe nyt tv eller digital boks, hvis de fortsat ønsker at se DR1, DR2 og TV 2 i det nye år. Årsagen er, at de tre kanaler fra den 11. januar bliver sendt i en ny teknisk standard kaldet MPEG4, og det kan mange både ældre og nyere fladskærme ikke modtage.

Fakta:
DR1, DR2 og TV 2 er siden den 1. november 2009 udelukkende blevet sendt i digital version på det jordbaserede sendenet, kaldet DTT-nettet. Hidtil har signalet været baseret på den såkaldte MPEG2-standard, men fra den 11. januar 2012 skifter alle tre kanaler til den nyere MPEG4, som også anvendes til HDTV.

Derefter vil kun tv-apparater med en MPEG4-modtager være i stand til at modtage de to stationers kanaler. Det gælder dog ikke, hvis man har kabel-tv og får signalet fra Antenneforeningen. Vi distribuerer DR1, DR2 og TV 2 i både analog og begge digitale standarder, dvs. MPEG2 og MPEG4.

For at modtage det digitale signal på kabel-tv skal man dog under alle omstændigheder have et tv eller en boks med indbygget digital modtager til kabel-tv, en såkaldt DVB-C modtager.

Offentliggjort onsdag den 15. november 2011

Web TV

Så virker Web TV fra Stofa!

Web TV kan ses på din PC eller SmartPhone.

WebTv giver dig

  • Live-tv direkte på din PC eller SmartPhone
  • Mini tv-guide så du hurtigt får overblik over, hvad der vises på kanalerne
  • Adgang til DR Arkiv, så du kan se eller gense programmer
  • Mulighed for at leje film

WebTv på din smartphone

Har du en iPhone eller iPod touch eller en Android baseret telefon kan du se WebTv direkte på telefonen ved at hente applikationen til din telefon hos Stofa.
--> Hent app

 
Offentliggjort onsdag den. 2.11.2011
 

 

 
 
Indstilling af fjernsyn

For at kunne se alle de nye programmer, der kommer den 29. juni, vil det være nødvendigt med en ny digital kanalsøgning.
Er du i tvivl om, hvordan det gøres, kommer jeg gerne og gør det for dig.
For dette arbejde beregner jeg mig kr. 100 for tidsforbruget.
Henvendelse kan ske til formanden
Henning Nielsen på tlf. 5151 3350 eller tlf. 6226 2325

Offentliggjort fredag den 17. juni 2011
 
 


 


Stenstrup Antenneforening | Teglbakken 39 | 5771 Stenstrup | Tlf.: 6226 2325 | E-mail: